Værkfører søges til specialiseret værksted
Vi søger en engageret og handlekraftig værkfører, der kan tage styringen af vores værksted og sikre høj kvalitet – med opstart hurtigst muligt.
Om stillingen
Vi er et mindre specialiseret værksted, der har motorrenovering af industrielle motorer som kerneopgave. Vi renoverer bla. motorbrands som Kubota, FPT, Perkins, John Deere, Cummins og Deutz og dermed motorer til bla. New Holland, Claas, Case IH og Landini.
Som værkfører får du ansvaret for at styre dagligdagen på værkstedet. Du vil være en synlig og aktiv leder for pt. 6 dygtige specialister, og din vigtigste opgave bliver at sikre høj produktivitet og kvalitet i alle led af produktionen. Din dagligdag vil være med en høj grad af kundekontakt, hvor du både rådgiver kunder og prissætter opgaverne.
Dine primære opgaver
Daglig kontakt med og rådgivning af kunder
Rådgivning og prissætning af opgaverne
Personaleansvarlig for 6 dygtige medarbejdere på værkstedet.
Sørge for at værkstedet kører effektivt og med høj kvalitet
Holde leveringstider og aftaler med kunder
Planlægge arbejdet, så vi bruger ressourcerne bedst muligt
Sikre at vi altid har de rigtige folk på de rigtige opgaver
Sikre tværfaglig oplæring for større fleksibilitet
Løbende forbedre arbejdsprocesser sammen med ledelsen
Din profil
Det er et krav, at du har en teknisk baggrund - gerne indenfor industri og/eller landbrug. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, du kan være landbrugsmaskin-, entreprenørmaskin-mekaniker, tekniker eller lignende. Vigtigere er at, du har erfaring fra en lignende stilling - og gerne erfaring med motorrenovering, -fejlfinding og -reparation. Desuden håber vi på at du:
Er struktureret og tager ansvar.
Har erfaring med ledelse eller har potentialet til at blive en dygtig leder.
Ser potentialet i vores stærke kultur og værner om denne.
Er en smule "nørdet" og vil elske detaljerne i motorrenoveringen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling med spændende arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på, at den enkelte selv tager ansvar. For den rigtige profil er der mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Du bliver funktionæransat og tilbydes gode ansættelsesforhold, lækker kantineordning, gode omklædningsfaciliteter, arbejdstøj og sundhedsforsikring. Vi arrangerer løbende aktiviteter i vores "sund og glad på job" koncept, og i koncernen lægger vi stor vægt på sociale arrangementer bl.a. via vores personaleforening. Desuden afholder vi 2 store fester om året for hele koncernen.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Jan Gudiksen på tlf. 87276406.
Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, og samtaler holdes løbende. Du søger stillingen ved at klikke på "søg jobbet", udfylde formularen og vedhæfte CV. Øvrige ansøgere kommer ikke i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
AC Motors A/S er en del af AC Group A/S.
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
AC Motors A/S, Vognmagervej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/12a5f01b-f177-477f-89fd-6a1b49c02658