Vi udvider med et ekstra spor i vores indskoling fra august 2026. Derfor bygger vi til, og vi søger nu en børnehaveklasseleder, som har lyst til at blive en del af vores skolefællesskab.
Du vil blive en del af vores Børnevilla, hvor vi har vores indskoling, og du vil sammen med de to øvrige børnehaveklasseledere indgå i et tæt samarbejde med husets lærere og pædagoger.
Vi ønsker, at du har relevant uddannelse og gerne erfaring med arbejdet i en børnehaveklasse.
Vi forventer, at du har mod på at varetage følgende grundlæggende arbejdsområder:
du kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb og undervisningsforløb
du kan skabe et legende og undersøgelsesbaseret læringsmiljø
du har stort fokus på et inkluderende fællesskab, hvor alle børn kan deltage
du kan inddrage forældre i et åbent samarbejde om det “fælles barn” og sammen med dem medvirke til, at barnet får en tryg overgang fra børnehave til skole
Desuden forventer vi, at du:
er nærværende og omsorgsfuld
kan møde børnene med ro og overskud
kan skabe struktur og justere planer efter børnenes aktuelle behov
er fleksibel og har en indstilling til at få ting til at lykkes
kan bidrage til den gode stemning i personalerummet
kan hjælpe børnene til at være skoleparate såvel fagligt, personligt som socialt før deres overgang til 1. klasse
Vi tilbyder:
åbne og hjælpsomme kolleger, som vil gøre deres bedste for at hjælpe dig tilrette
en velorganiseret skole
en engageret og positiv forældrekreds
skønne børn i en spændende og afvekslende hverdag
Viborg Private Realskole er en godt 135 år gammel og traditionsrig skole med en stærk kultur, hvor faglige udfordringer går hånd i hånd med ordentlig omgangstone, tillid og tryghed – både for børn og voksne.
Hvis du ønsker flere oplysninger om vores skole, så klik på www.viborgrealskole.dk.
Du kan også kontakte souschef/afdelingsleder for indskolingen Tina Gade på 21 75 90 59.
Ansøgningsfrist 27. april kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag d. 30. april 2026.
Løn og ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst og organisationsaftale indgået mellem Finansministeriet og LC. Desuden følger der med stillingen interne tillæg.
Ansøgning med relevante bilag udfyldes i ELVIUM via dette link: https://app.elvium.com/da/positions/34545/job_posting
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VIBORG PRIVATE REALSKOLE, Trekronervej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cb4c95b1-cd99-42c7-84eb-613ce99c293b