DanceSmileAndBeHappy byder velkommen til et særligt arrangement, 'Dance & Lunch', den 5. maj 2024, hvor Crossdance-instruktøren Anne Stenberg fra Aalborg vil være en del af oplevelsen.
Sidste gang Anne var på besøg i september 2023, blev arrangementet udsolgt, og denne gang er der derfor sikret et større lokale på Sankt Mathiasgade 78 for at imødekomme den store interesse.
I løbet af dagen vil der være 90 minutters dans med Anne og Anita, indehaver af DanceSmileAndBeHappy.
Anne, som har været instruktør i ShapeUp Aalborg i 3 år, deler sin passion for dans og fremhæver, at dans er for alle uanset erfaring.
"Dans er mit frirum hvor jeg tanker energidepoterne. Vigtig for mig at alle føler sig velkommen og godt tilpas. Alle kan være med, man kan ikke gøre noget forkert - man skal bare nyde det. Dans har gjort en forskel for mig og synes det er fantastisk at opleve det samme hos mine deltagere."
Formålet med 'Dance & Lunch' er at styrke dansefællesskabet, dele danseglæden og skabe et hyggeligt fællesskab omkring frokost (Foto: Privat)
"Jeg elsker det fælleskab man oplever når man danser sammen. Jeg foretrækker glad musik og musik man kan synge med på," siger Anne.
Arrangementet er åbent for alle, uanset om man danser til hverdag eller ej. Det kræver blot en glæde ved at bevæge sig til musik.
Tilmelding sker ved at indbetale 150 kr. på MobilePay til 819326 med angivelse af 'D&L' efterfulgt af navnene på eventuelle yderligere deltagere. Tilmeldingen er bindende og skal ske senest den 28. april 2024, hvilket skyldes bestilling af mad. Billetprisen inkluderer en varm tortilla med kylling fra Kylling & Co.
Formålet med 'Dance & Lunch' er at styrke dansefællesskabet, dele danseglæden og skabe et hyggeligt fællesskab omkring frokost.
Forventningerne til dagen er høje, og programmet byder på dans fra kl. 10:00 til 11:30, efterfulgt af fælles frokost. Arrangementet afsluttes kl. 12:00.