Fem mænd tiltalt i sag om salg af over 5,5 kilo kokain

dato

Retten i Viborg skal over 10 dage behandle en sag om besiddelse og salg af mere end 5.500 gram kokain. Sagen er berammet og begynder den 28. april 2025.

Fem mænd på henholdsvis 25, 25, 34, 36 og 44 år er tiltalt i en sag om store mængder kokain. Ifølge anklageskriftet har mændene i perioden 13. juli 2023 til 23. oktober 2023 været i besiddelse af og overdraget i alt 5.578 gram kokain. Den 44-årige har ifølge anklagerskriftet alene været involveret siden 10. august 2023 og den ene af de to 25-årige alene siden den 4. oktober 2023.

Mændene er tiltalt for, via forskellige kommunikationstjenester over telefon og internet, at have modtaget bestillinger af kokain og senere leveret dette til et større antal personer.

De fem mænd blev anholdt den 23. oktober 2023 og har siddet fængslet siden.

Anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning af den 36-årige tiltalte.

Der forventes dom i sagen den 4. juni 2025.

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Seneste på facebook