Festlig dansefejring i Viborg: 3 år med bevægelse, smil og fællesskab

Foto: DanceSmileAndBeHappy. Girl power Dance februar 2025.
dato

Søndag den 1. februar kl. 10.00–13.00 inviteres danse- og bevægelsesglade deltagere til en helt særlig begivenhed i Annexhallen på Gymnastikhøjskolen i Viborg. Her fejres treårsjubilæet for DanceSmileAndBeHappy, en lokal, selvstændig fitness dance-virksomhed, med et energifyldt danseevent, der lover både sved på panden, latter i salen og masser af god stemning.

Jubilæet markeres med besøg af de populære gæsteinstruktører fra Girl Power Dance – Louise Haugaard og Kirstine Holm. De to instruktører er kendt for altid at møde velforberedte op – og gerne med både gak, løjer og et smittende humør. Publikum kan forvente en sceneoplevelse ud over det sædvanlige, hvor performance, udklædning og fjollerier går hånd i hånd med effektiv og sjov dansetræning.

Girl power Dance februar 2025. - Foto: DanceSmileAndBeHappy

Ud over Girl Power Dance vil deltagerne også opleve Anita Rosenquist, indehaver af DanceSmileAndBeHappy, som er kvinden bag eventet. Hendes vision har fra starten været at skabe et trygt og livsglæde-fyldt fællesskab, hvor bevægelse og glæde går hånd i hånd – og netop det er blevet kernen i virksomhedens første tre år.

På dagen vil der desuden være hyggelige pop-up shops. Anne Buur medbringer sit populære træningstøj, som kan købes til særligt gode priser – og tages med hjem med det samme. Derudover deltager Alovera Midtjylland, repræsenteret ved Mette Møller, som tilbyder lækre produkter til køb på dagen.

Kirstine Holm og Louise Haugaard i fuld sving. - Foto: DanceSmileAndBeHappy

For at holde energien i top har Rema 1000 Overlund endnu engang været så venlig at sponsorere frisk frugt og en flaske vand til alle deltagere.

Praktisk information

  • Tid: Søndag 1. februar kl. 10.00–13.00
  • Sted: Annexhallen, Gymnastikhøjskolen i Viborg
  • Pris: 343,75 kr.
  • Tilmelding: Betaling via MobilePay 819326 – skriv “3 år” i kommentarfeltet
  • Bemærk: Tilmeldingen er bindende efter betaling

Der er lagt op til en festlig dag fyldt med dans, fællesskab og fejring – en oplagt mulighed for både nye og erfarne dansere i Viborg og omegn til at være med, når tre år med DanceSmileAndBeHappy markeres med manér.

Gak og løger Girl power Dance februar 2025. - Foto: DanceSmileAndBeHappy

Kilde: DanceSmileAndBeHappy
åbningstider

Efter tilmelding