Aftaler
Aftaler er en digital kalender på sundhed.dk, hvor du kan se dine aftaler med fx:
- Hospital
- Praktiserende læge
- Speciallæge
- Hjemmesygeplejerske
Løsningen giver bedre koordinering, da sundhedsfaglige personer også får adgang til at se dine aftaler på tværs i sundhedsvæsenet.
Pårørende kan få adgang til Aftaler med en fuldmagt.
Stamkort
Stamkort giver dig mulighed for at udfylde dine personlige oplysninger, fx telefonnr. til dig selv og dine pårørende, på sundhed.dk.
Sundhedspersoner har også adgang til stamkortet og kan dermed få et samlet overblik over dine stamdata på tværs i sundhedsvæsenet.
Fakta om Aftaler og Stamkort
Aftaler og Stamkort er udviklet i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Praktiserende Lægers Organisation, Sundhedsdatastyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen og MedCom.
Læs mere om baggrunden for de nye muligheder på sundhed.dk