I september afholdt DanceSmileAndBeHappy første begynderforløb - og dette med stor succes. Efter forløbets afslutning var tilbagemeldingerne meget positive. Deltagerne gav udtryk for glæden ved en mindre gruppe - og at trinnene blev gennemgået lige så mange gange, der var behov for det. Anita, indehaver af DanceSmileAndBeHappy, oplevede selv, at deltagerne blev smittet med danseglæde og fik mod til at være med - på præcis samme måde som på de almindelige faste hold.
Derfor har DanceSmileAndBeHappy valgt at starte 2026 med at gentage succesen - der bliver et nyt begynderforløb i januar.
Så vil du gerne i gang med fitnessdans, men synes de faste hold virker lidt for vilde? Det kan også være, du er startet, men alligevel har lyst til at være med, hvor det hele lige går lidt langsommere end på de ugentlige hold.

Hvis du allerede er deltager hos DanceSmileAndBeHappy, men føler dig ny og tænker, at denne mulighed er noget for dig, er du selvfølgelig meget velkommen.
Datoer: Lørdage 3/1, 10/1 og 24/1.
Tidspunkt: Kl. 9:00-10:30
Sted: Spejlsalen i Lysningen
Pris: 300 kr. ved køb før 31/12 - køb efter 31/12 koster 375 kr. inkl. moms for hele forløbet
Tilmelding: Pladsen er din ved betaling – herefter er den personlig og bindende for alle tre gange. Du indbetaler beløbet til MobilePay 819326 og skriver "begynder" i kommentarfeltet.
Forløbet gennemføres ved et minimum på fem deltagere. Så skynd dig at sikre dig en plads ved at tilmelde dig.
Send en besked, hvis du har spørgsmål direkte til DanceSmileAndBeHappy.
