Mens mange tager sig en velfortjent pause fra træning, afprøves måske nye træninger på feriesteder, og måske nydes det blot at give kroppen en pause og lade op til, når sommerpausen hos DanceSmileAndBeHappy er forbi.
Der er fortsat lidt pop op-hold, som du kan deltage på, blot ved at møde op og betale henholdsvis som drop-in eller klippekort. De sidste datoer for dette er:
Fredag den 25. juli - SmileAndBeHappy-Dance kl. 16:00-17:00
Mandag den 28. juli - Crossdance Basic kl. 18:00-19:00 og POWER by CD kl. 19:00-20:00
Til denne type timer skal du selv medbringe liggeunderlag og håndvægte (eller alternativer hertil).
Onsdag den 30. juli - SmileAndBeHappy-Dance kl. 18:00-19:00
Fredag den 1. august - SmileAndBeHappy-Dance kl. 16:00-17:00
MEN fra uge 32 starter den nye faste holdplan op igen. Der er en lille ændring fra holdplanen inden sommerpausen - nemlig mandage er Crossdance Basic udskiftet med SmileAndBeHappy-Dance. En ændring som vil være frem til 31. december, hvorefter der vurderes igen, hvad behovet er for det nye år.
Du kan altid se på SoMe-opdateringerne for hvert enkelt hold den aktuelle dag: Instagram & Facebook.
HUSK du er altid velkommen hos DanceSmileAndBeHappy - uanset om du kommer her hver uge eller blot dukker op i ny og næ. Her betaler du for den træning, du har brug for, og derfor er der ingen uønskede bindinger.

Den faste holdplan gældende fra uge 32 er følgende:
Mandage:
kl. 18:00-19:00 SmileAndBeHappy-Dance
kl. 19:00-20:00 POWER by CD
Onsdage:
kl. 18:00-19:00 SmileAndBeHappy-Dance
kl. 19:00-20:00 POWER by CD
Fredage:
kl. 16:00-17:00 SmileAndBeHappy-Dance
Du deltager ved at møde op - der er ingen tilmelding.
Du har mulighed for at købe et eller flere hold fast i perioden, du kan deltage med klippekort som gælder til alle ugens hold, eller du kan betale fra gang til gang. Der er mulighed for betaling med MobilePay.
Du finder os i spejlsalen i Lysningen, Gl. Randersvej 35, Viborg - og har du ikke tidligere prøvet et af holdene, er du velkommen til at få en gratis prøvetime, så du kan vurdere, om det er et sted for dig.
Nogle af de ting, der vægtes højt i salen, er en stemning, hvor alle føler sig velkomne. Der er ikke noget, som er rigtigt og forkert - alle kroppe er dansekroppe, du kan komme alene eller med en ven - uanset er det målsætningen, at du føler dig meget velkommen. Der er ingen dresscode - eller andet du skal tænke på, der skal være på en bestemt måde. Så hvad er din undskyldning for at vente?
Vi ses i spejlsalen, og jeg glæder mig meget til at være tilbage og tage imod dig.
