Er du ufaglært eller faglært overfladebehandler/industrilakerer, og er du alsidig og fleksibel, så har vi jobbet til dig!
Vores nuværende kollega har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor hans afløser til en 4 dags uge på aftenhold (med aftentillæg alle timer). Der males med elektrostat pistol og 2-komponent epoxymaling.
Opgaverne består af:
Klargøring og ophængning af produkter
Sprøjtelakering af produkter
Modtagelse/ nedtagning af varer fra maleanlægget
Mindre reparationer på anlægget
Du er enten faglært som industrilakerer, autolakerer eller tilsvarende. Du kan også være ufaglært med et par års erfaring med lignende job. Har du erfaring med sprøjtelakering vil det være en fordel men ikke et krav. Det er dog et krav, at du har truckcertifikat og epoxy kursus (eller er villig til at tage det) . Desuden skal du kunne læse og forstå dansk.
Oplæring finder sted på daghold.
Vi tilbyder et selvstændigt job med spændende arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på, at den enkelte selv tager ansvar. Vi har gode arbejdsforhold og følger Industriens Overenskomst, har attraktive lønforhold, bonusordning, pension og en god kantineordning.
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte produktionsleder Henrik Dal Jakobsen på tlf. 6163 7972.
Stillingen ønskes besat d. 1/12 eller så hurtigt som muligt, og ansøgninger behandles løbende. Send derfor din ansøgning så hurtigt som muligt via "søg jobbet". Øvrige ansøgninger tages ikke i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
AC Hydraulic A/S er en del af AC Group.
AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
AC HYDRAULIC A/S, Fanøvej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7252d01e-c25f-415a-b31b-12b2181da574