Efteråret kan være en lidt mørk og trist tid, og derfor kan det være rart at putte nogle gode ting i kalenderen, som man kan se frem til. Her kommer derfor nogle tips til at gøre dit efterår mere festligt.
Der er mange muligheder for at tage ud af huset og spice sine kalenderaftaler lidt ekstra op. Du kan fx tage til øl- eller vinsmagning. Der findes også smagning med spiritus såsom gin samt smagningsevents, hvor man også spiser. Det er en hyggelig anledning til at tage pænt tøj på og fx have en kæresteaften sammen ude af huset.
Efterårstiden er et oplagt tidspunkt til indendørsoplevelser. Det kan være at tage på museum eller tjekke, om der er fernisering i dit nærområde. Der er som regel altid kulturelle begivenheder i de lidt større byer. Derudover er musikoplevelser og koncerter også en god måde at bruge en regnfuld lørdag aften på.
Nogle steder i landet findes der høstmarkeder eller høstfest, som man kan tage til. Det er ofte med råvarerne i fokus, så man har mulighed for at købe friske og eventuelt økologiske grøntsager.
Når vi kommer længere hen på året, starter julemarkederne rundt omkring i landet. Det er en hyggelig aktivitet, der også er børnevenlig. Ofte er der masser af boder og små forlystelser eller aktiviteter. I kan nyde en kop varm kakao med flødeskum og et par æbleskiver, mens børnene leger.
Selvom temperaturerne er lavere på denne tid af året, er der stadig masser af hyggelige aktiviteter, man kan foretage sig udenfor. I kan fx lave bål, tage på camping, overnatte i det fri eller i shelters. Det kræver selvfølgelig noget godt og fornuftigt tøj, men udover det kan kulden gøre det endnu hyggeligere at kravle ned i en sovepose med uldsokker, mens bålet knitrer i baggrunden. I kan lave mad over bål, riste skumfiduser og lave varm kakao.
Det er også rigtig flot at gå ture i naturen med de flotte efterårsfarver på bladene. I kan fx tage et kamera med og lave en fotosession i naturen. Det kan være sjovt at lege med, hvordan I kan få nogle flotte naturbilleder og evt. have jer selv med på billederne også. Et motiv kunne fx være at hoppe, mens I smider blade i luften. Det kan være både sjovt og svært at fange dette på et billede, så det ser godt ud. Hvis billederne bliver gode, har I samtidig noget at give i julegave.
Efteråret er ikke mindst den store sæson for film, serier, biograf og streaming. Der kommer rigtig mange gode film og serier ud på dette tidspunkt af året, fordi vejret netop giver gode betingelser for et dedikeret publikum. Der er derfor rig mulighed for at holde filmaftener hen over efterår og vinter.
Hvis du gerne vil gøre efteråret særligt godt, kan du også tage ud og rejse. Det kan være dejligt at se nogle nye steder og opleve noget andet. Hvis det er lidt over dit budget inden jul, kan du få råd med et nemt smslån.