Servicemontør
Har du kendskab til landbrugsmaskiner og vil du være en del af vores team af servicemontører, der servicerer hele Danmark? Vi søger en servicemontør til Syd- og Vestjylland
Dine ansvarsområder
Du bliver en del af vores serviceteam, der altid står klar til at assistere med alt inden for naturgødningsmaskiner, slamsugere og spulere. Det betyder, at du får skiftende opgaver inden for reparation, vedligeholdelse og servicering.
Din dagligdag foregår hos vores kunder og du har en tæt dialog med dine montørkolleger og vores interne salg- og service.
Dine kvalifikationer
Som servicemontør spiller du en central rolle i at sikre, at vores kunder er tilfredse, så derfor er det vigtigt at du:
· Har et godt humør og er vant til samarbejde med både kolleger og kunder
· Er en fagligt dygtig montør, hvor andre fremhæver din service, punktlighed og opfølgning på opgaverne
· Er uddannet smed, materielmekaniker eller landbrugsmaskine mekaniker
· Har erfaring med el og hydraulik
· Er selvstændig og struktureret
· Deltager i vagtordning
Vi tilbyder
En spændende stilling, hvor din hverdag er præget af mange forskellige opgaver, gode kolleger og et ansættelsesforhold som timelønnet medarbejder under Industriens Overenskomst. Vi har en god kantineordning og en aktiv personaleforening.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Servicechef Flemming Tind på tlf. +45 69 155 117.
Stillingen søges ved at sende CV og ansøgning til hr@samson-agrolize.dk.
Vi afholder løbende samtaler og har et stort ønske om at besætte stillingen hurtigst muligt.
Om virksomheden
SAMSON GROUP A/S er europæisk førende indenfor sin branche. Koncernens aktiviteter er at udvikle, fremstille og markedsføre maskiner og udstyr til miljørigtig udbringning af naturgødning på mark. Med et bredt produktprogram er SAMSON GROUP A/S markedsledende på landbrugets efterspørgsel efter innovative og miljørigtige kvalitetsløsninger til udbringning af naturgødning.
Produktsortimentet består af gyllevogne, nedfældere, bomme samt staldgødning- og universalspredere, der alle bidrager til balancen i et bæredygtigt landbrug. Produkterne markedsføres under varemærkerne SAMSON og PICHON.
SAMSON AGROLIZE A/S er eksklusiv forhandler i Danmark og Sverige og varetager salg og servicering af nye og brugte SAMSON og PICHON produkter i disse lande.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Samson Agrolize A/S, Petersmindevej, 8800 Viborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6e2feae6-8930-4d4d-80c6-45f62c9b3346