Steffenauer Auto klar til elbiler efter kursus i Odense

dato

Så er der nyt fra Steffenauer Auto
𝘿𝙚𝙧 𝙫𝙖𝙧 𝙚𝙣𝙜𝙖𝙣𝙜 𝙚𝙩 𝙝𝙮𝙜𝙜𝙚𝙡𝙞𝙜𝙩 𝙫æ𝙧𝙠𝙨𝙩𝙚𝙙 𝙞 𝙑𝙞𝙗𝙤𝙧𝙜…

Sådan begynder mange klassiske eventyr, og det er vi inspireret af, da vi lige er kommet hjem fra Odense.

I over 25 år har vi haft et væld af forskellige benzin- og dieseldrevne bilmærker på vores lifte. Både for reparation og service.

Det var en god tid, men nu har vi i dobbelt forstand valgt at flyde med strømmen!

Efter et intensivt kursus i H.C. Andersens fødeby kommer vi på værkstedet fremover til at kunne håndtere elbiler på samme niveau som konventionelle biler.

Det er vores dedikerede automekanikere Robert og Kristoffer, som har været på skolebænken (4 moduler af 3 dage). Det har de ikke været i nogle år efterhånden, og det var åbenbart kommet TV2 News for øre, så de kiggede forbi og lavede et indslag…

Nej, spøg til side; vi tager bare strøm på gutterne.

Selvfølgelig handlede TV-indslaget fortrinsvis om selve kurset og arrangøren bag, AD Danmark. (Grossisten, der forsyner os og andre dygtige autoværksteder med bl.a. reservedele og værktøj).

Sidste år rundede tallet af registrerede elbiler i Danmark en halv million, og der kommer helt sikkert endnu flere.

Efter første modul er Robert og Kristoffer allerede fulde af god energi!

Steffenauer Auto er kommerciel partner med VORES By Viborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Steffenauer Autos på deres hjemmeside.

Steffenauer Auto

Hjulmagervej 5, Viborg

866510..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Torsdag: 07.30 – 16.00
Fredag: 07.30 – 14.00
Lørdag & Søndag: Lukket