Team Viborg kæmper til sidst fløjt og redder point: “Godt kæmpet af pigerne“

Team Viborg - Kvindeserie Vest (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Liseborgcentret lagde græs til søndagens opgør, da mandskabet fra Team Viborg mødte Silkeborg KFUM i en sand styrkeprøve på hjemmebane.

Det tog Team Viborg alt for lang tid om at komme i gang, og derfor måtte de tage til takke med et 2-2-resultat. Cheftræner Jakob Glerup roser dog pigerne for at blive ved med at tro på tingene.

“Godt kæmpet af pigerne, hvor de bliver ved med at tro på de kan få scoret. Det er en kamp, hvor vi har svært ved at lykkes med det spil, vi gerne vil spille. Vores pasninger og berøringer sidder ikke i skabet, men lykkes alligevel med at score to mål og holde vores modstander fra at tilspille sig store chancer.”

Kampen viste en jævnbyrdighed i mellem Team Viborg og Silkeborg KFUM på dagen, hvilket giver plads til forbedringer, ifølge Glerup:

“Vi vil gerne bliver bedre til at holde fast i bolden, spille den rundt og gøre vores modstandere trætte. Så vi skal øge præcision og kvalitet i pasningerne.”

Team Viborg noterer sig ét enkelt point på kontoen. Det skyldtes de to mål, som Therese og Maiken fik banket i kassen mod kampens slutfase.

“Therese viste god fight, og scorede et flot mål. Maiken kom igen ind med en god energi og scorede et vigtigt mål for holdet og hende selv.”

Team Viborg-spiller, Josefine Eg Bolko, giver også sin reaktion på 2-2-kampen:

“Vi har svært ved at få vores normalt rolige og boldsikre spil igang i dag, men holder os alligevel inde i kampen og får også overskuddet i det sidste kvarter. Vi lukker to ærgerlige mål ind, men vi skaber også flere store chancer i den anden ende. Derfor er det også svært, ikke at ærgre sig over, at vi ikke løftede vores spil tidligere i kampen.”

“2-2 var ikke det resultat, vi havde håbet på, men vi kan ikke tillade os at være alt for skuffede over det ene point i dag. Nu er der ikke andet for, end at hanke op i os selv til næste kamp, så vi kan få tre point med hjem fra Mors,” siger Bolko.

Team Viborg spiller igen på søndag den 7. maj, hvor de møder MorsØ FC på Morsø Multipark med kickoff klokken 13:00.

Kampens resultat: 2-2
Række: Kvindeserie Vest

Mål
25'0-1
29'0-2
79'1-2Therese Guldager Brink
85'2-2Maiken Danielsen
Kilde: Cheftræner Jakob Glerup, Team Viborg - Kvindeserie Vest

Seneste på facebook