Så er der nyt fra Ung i Balance
Jeg tror at alle forældre ønsker at deres børn har et normalt liv, med skole, fritidsinteresser, venner osv.
Derfor er det også meget sorgfyldt at have et barn, som (pludselig) ikke har et normalt liv, og som ikke kan helt det samme som andre.
Og derfor kommer man som forælder ofte til at ende i en kamp mod de svære følelser og de svære symptomer, fordi
"man ønsker at det vil gå væk, så barnet kan få et normalt liv."
Men måske skyder man over målet med det ønske.
For når et barn eller en ung, er endt i en situation hvor nervesystemet er overbelastet, og der er tale om symptomer som massiv angst, OCD, spiseforstyrrelse eller skolevægring, er det ofte nødvendigt at sætte forventningerne NED.
Og i stedet for at ønske et normalt liv for barnet, så skal ønsket måske være at barnet får
ET GODT LIV
med de forudsætninger der nu er.
Det kræver dog at man som forælder, arbejder på at finde en RO og en ACCEPT af den unges vanskeligheder, og den livssituation man står i.
Når det sker, vil man som forælder også i højere grad kunne arbejde med symptomerne, uden at ville fikse og kæmpe imod dem, men i stedet hjælpe barnet/den unge med at håndtere det der er svært.
Denne ændring i måden at tænke på, vil med stor sandsynlighed også smitte direkte af på barnet/den unge, idet der vil være et pres som vil forsvinde, og det vil i sig selv skabe mere ro i barnets nervesystem.
Og måske på lang sigt, vil den unge alligevel ende med at kunne leve et normalt liv, eller i hvert fald et godt og meningsfuldt liv.
Giver det mening? Ellers er du velkommen til at kontakte mig for at få en mere personlig snak, om lige præcis jeres situation.
Gitte
Derfor er det også meget sorgfyldt at have et barn, som (pludselig) ikke har et normalt liv, og som ikke kan helt det samme som andre.
Og derfor kommer man som forælder ofte til at ende i en kamp mod de svære følelser og de svære symptomer, fordi
"man ønsker at det vil gå væk, så barnet kan få et normalt liv."
Men måske skyder man over målet med det ønske.
For når et barn eller en ung, er endt i en situation hvor nervesystemet er overbelastet, og der er tale om symptomer som massiv angst, OCD, spiseforstyrrelse eller skolevægring, er det ofte nødvendigt at sætte forventningerne NED.
Og i stedet for at ønske et normalt liv for barnet, så skal ønsket måske være at barnet får
ET GODT LIV
med de forudsætninger der nu er.
Det kræver dog at man som forælder, arbejder på at finde en RO og en ACCEPT af den unges vanskeligheder, og den livssituation man står i.
Når det sker, vil man som forælder også i højere grad kunne arbejde med symptomerne, uden at ville fikse og kæmpe imod dem, men i stedet hjælpe barnet/den unge med at håndtere det der er svært.
Denne ændring i måden at tænke på, vil med stor sandsynlighed også smitte direkte af på barnet/den unge, idet der vil være et pres som vil forsvinde, og det vil i sig selv skabe mere ro i barnets nervesystem.
Og måske på lang sigt, vil den unge alligevel ende med at kunne leve et normalt liv, eller i hvert fald et godt og meningsfuldt liv.
Giver det mening? Ellers er du velkommen til at kontakte mig for at få en mere personlig snak, om lige præcis jeres situation.
Gitte
Ung i Balance er kommerciel partner med VORES By Viborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Ung i Balances på deres hjemmeside.
