Viborg Kommune opgraderer økonomisystemet

Foto: Viborg kommune.
dato

I perioden 18. maj til 8. juni bliver der ikke konteret og betalt fakturaer fra Viborg Kommune. Det skyldes en opgradering af økonomisystemet

Økonomisystemet i Viborg Kommune skal opgraderes. Det sker i perioden 18. maj til 8. juni 2023, og for at sikre at alle data bliver korrekt overført, vil systemet være lukket, mens opgraderingen finder sted.

Det betyder, at det ikke er muligt for medarbejderne i Viborg Kommune at kontere og efterfølgende betale leverandørfakturer mellem d. 18. maj og 8. juni.

Viborg Kommune ønsker selvfølgelig at betale sine leverandører rettidigt, og derfor vil alle fakturaer, der er modtaget elektronisk inden den 15. maj, blive sat til udbetaling inden opgraderingen begynder.

Fakturaer, modtaget efter 18. maj, vil blive betalt efter opdateringen er gennemført.

Viborg Kommune håber på forståelse fra leverandører, hvis der opstår tilfælde, hvor en leverandør modtager betaling efter forfaldsdatoen som en konsekvens af opgraderingen.

Leverandører, der ønsker yderligere information om den midlertidige lukning af økonomisystemet, kan skrive til ret@viborg.dk

https://viborg.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/viborg-kommune-opgraderer-oekonomisystemet/
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook