Så er der nyt fra Ung i Balance
Symptomer hos unge i begyndende mistrivsel
Som forælder kan man ofte være i tvivl om, hvorvidt der er tale om begyndende mistrivsel hos ens teenager når man ser en ændret adfærd, eller om der er tale om almindelig udvikling og normal teenageadfærd.
Som udgangspunkt, er det godt at huske at langt de fleste teenagere ind i mellem har store følelser, og kan reagere med både vrede og flabethed, og med tristhed og behov for at trække sig lidt fra verden.
Mange unge oplever også at have et lavt selvværd eller lav selvtillid, og at kæmpe med at finde deres identitet og deres værdier. Dette er som udgangspunkt også helt normalt.
Så længe den unge formår at navigere i sin hverdag, og stadig har lyspunkter, glæde og energi i sit liv, er der oftest ikke grund til at bekymre sig.
Men når den unge kommer i mistrivsel, er det fordi den unges nervesystem er blevet overbelastet, eller er kommet i ubalance. Det kan ske, fordi hverdagen generelt er for overvældende, belastende eller stressende for den unge, eller fordi den unge har haft nogle svære oplevelser i sin opvækst, som har sat sig som traumer og ubalancer i nervesystemet.
De symptomer man skal kigge efter er:
Fysiske symptomer:
F.eks. ondt i hovedet, ondt i maven, svært ved at sove, hukommelsesbesvær, voldsom træthed, følsomhed overfor sanseindtryk mm.
Undgåelses adfærd:
Den unge begynder at trække sig fra omverdenen, som f.eks. skole, venner og fritidsaktiviteter, og udviser tegn på ikke at kunne håndtere den hverdag han/hun er i.
Negative følelser der fylder for meget:
Dvs. hvis vrede, tristhed og tunghed ender med at fylde det meste af den unges hverdag.
Begyndende sygelige symptomer:
F.eks. angst, OCD, spiseforstyrrelse eller selvskade.
Når man som forælder oplever nogle af de ovenstående symptomer, er det oftest tid til at stoppe op og handle på det.
Først og fremmest skal man prøve at finde ud af hvad der sker hos den unge - lytte uden at dømme, og lytte uden at ville fikse, men bare lytte og prøve at forstå.
Derefter kan der være behov for handling.
Det kan være at der blot er behov for at der skal justeres på nogle ting i hverdagen, så den unge får frigivet mere overskud, eller at der skal skabes mere plads til tilknytning, tryghed og nærvær i familien.
Det kan også være at der er behov for kontakt til skolen, hvis det er dér, der er behov for nogle ændringer.
Eller hvis man som forælder ikke oplever selv at kunne hjælpe sin teenager, kan det være nødvendigt at tage kontakt til familieafdelingen eller selv finde en psykolog, mentor, terapeut eller lignende, som kan hjælpe med at få den unge tilbage på rette spor.
Det kan være lidt af en jungle at finde ud af hvordan man skal hjælpe sin teenager, når man oplever tegn på mistrivsel, og ofte føler man sig ikke mødt eller forstået, når man henvender sig til skole eller andre offentlige instanser.
Som forælder til en ung i mistrivsel, skal man derfor turde stole på sig selv og sin fornemmelse for hvad den unge har brug for.
Man skal turde lytte til hvad den unge siger - og hvad han/hun viser via sin adfærd. Mange unge har svært ved selv at sætte ord på hvad der foregår indeni dem, mens adfærden ofte tydeligt viser hvordan den unge har det.
Jo mere man som forælder formår at se bagved adfærden og stole på de symptomer den unge udviser, jo mere tør den unge også stole på at forældrene vil hjælpe ham/hende med at finde den rette vej videre.
Og det er det første skridt mod at få skabt en bedre balance i nervesystemet.
Gitte
Som forælder kan man ofte være i tvivl om, hvorvidt der er tale om begyndende mistrivsel hos ens teenager når man ser en ændret adfærd, eller om der er tale om almindelig udvikling og normal teenageadfærd.
Som udgangspunkt, er det godt at huske at langt de fleste teenagere ind i mellem har store følelser, og kan reagere med både vrede og flabethed, og med tristhed og behov for at trække sig lidt fra verden.
Mange unge oplever også at have et lavt selvværd eller lav selvtillid, og at kæmpe med at finde deres identitet og deres værdier. Dette er som udgangspunkt også helt normalt.
Så længe den unge formår at navigere i sin hverdag, og stadig har lyspunkter, glæde og energi i sit liv, er der oftest ikke grund til at bekymre sig.
Men når den unge kommer i mistrivsel, er det fordi den unges nervesystem er blevet overbelastet, eller er kommet i ubalance. Det kan ske, fordi hverdagen generelt er for overvældende, belastende eller stressende for den unge, eller fordi den unge har haft nogle svære oplevelser i sin opvækst, som har sat sig som traumer og ubalancer i nervesystemet.
De symptomer man skal kigge efter er:
Fysiske symptomer:
F.eks. ondt i hovedet, ondt i maven, svært ved at sove, hukommelsesbesvær, voldsom træthed, følsomhed overfor sanseindtryk mm.
Undgåelses adfærd:
Den unge begynder at trække sig fra omverdenen, som f.eks. skole, venner og fritidsaktiviteter, og udviser tegn på ikke at kunne håndtere den hverdag han/hun er i.
Negative følelser der fylder for meget:
Dvs. hvis vrede, tristhed og tunghed ender med at fylde det meste af den unges hverdag.
Begyndende sygelige symptomer:
F.eks. angst, OCD, spiseforstyrrelse eller selvskade.
Når man som forælder oplever nogle af de ovenstående symptomer, er det oftest tid til at stoppe op og handle på det.
Først og fremmest skal man prøve at finde ud af hvad der sker hos den unge - lytte uden at dømme, og lytte uden at ville fikse, men bare lytte og prøve at forstå.
Derefter kan der være behov for handling.
Det kan være at der blot er behov for at der skal justeres på nogle ting i hverdagen, så den unge får frigivet mere overskud, eller at der skal skabes mere plads til tilknytning, tryghed og nærvær i familien.
Det kan også være at der er behov for kontakt til skolen, hvis det er dér, der er behov for nogle ændringer.
Eller hvis man som forælder ikke oplever selv at kunne hjælpe sin teenager, kan det være nødvendigt at tage kontakt til familieafdelingen eller selv finde en psykolog, mentor, terapeut eller lignende, som kan hjælpe med at få den unge tilbage på rette spor.
Det kan være lidt af en jungle at finde ud af hvordan man skal hjælpe sin teenager, når man oplever tegn på mistrivsel, og ofte føler man sig ikke mødt eller forstået, når man henvender sig til skole eller andre offentlige instanser.
Som forælder til en ung i mistrivsel, skal man derfor turde stole på sig selv og sin fornemmelse for hvad den unge har brug for.
Man skal turde lytte til hvad den unge siger - og hvad han/hun viser via sin adfærd. Mange unge har svært ved selv at sætte ord på hvad der foregår indeni dem, mens adfærden ofte tydeligt viser hvordan den unge har det.
Jo mere man som forælder formår at se bagved adfærden og stole på de symptomer den unge udviser, jo mere tør den unge også stole på at forældrene vil hjælpe ham/hende med at finde den rette vej videre.
Og det er det første skridt mod at få skabt en bedre balance i nervesystemet.
Gitte
Ung i Balance er kommerciel partner med VORES By Viborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Ung i Balances på deres hjemmeside.
