Så er der nyt fra Ung i Balance
Har jeg gjort noget forkert?
Er det min skyld at mit barn mistrives?
For nogle forældre (og ind i mellem for mig selv), kan snakken om tilknytning, trigge en form for dårlig samvittighed eller skyldfølelse, fordi vi godt ved at tilknytningen mellem os og vores barn, er så vigtig, og vi kan derfor blive bange for at vi ikke gør det godt nok!!
Er man der mon for lidt for sig barn?
Eller er man der for meget?
Har jeg gjort noget forkert, når nu mit barn har det svært?
Den dårlige samvittighed, kan ofte blive forstærket af at mennesker omkring familien, ofte har den holdning, at hvis barnet/den unge mistrives, må det være forældrenes skyld.
Men man kommer ingen vegne med at give skylden til nogen.
Der er ingen tvivl om at tilknytningen og de mønstre barnet har med sig fra relationen til forældrene, er vigtig.
Men alle forældre gør det bedste de kan, for at give deres børn den bedst mulige opvækst
Når noget ind i mellem bliver skævt i tilknytningen mellem mor og barn, skyldes det flere forskellige faktorer:
1. Morens egen opvækst, og de tilknytningsmønstre hun har med sig.
2. Morens indsigt i egne tilknytningsmønstre, og om hun har arbejdet bevidst med dem.
3. Omstændigheder omkring undfangelsen af barnet. Har barnet været ønsket? Er moren sammen med faren? Har moren tidligere mistet et foster eller et barn? Osv.
4. Omstændigheder omkring graviditeten. Har det været en let eller svær graviditet? Har der været ydre stress omkring moren? Har der været indre stress hos moren?
5. Omstændigheder omkring fødslen. Har det været en let eller svær fødsel? Har mor og barn været nødt til at blive adskilt? Har mor eller barn oplevet komplikationer ved fødslen? Osv.
6. Barnets første leveår. Har der været ydre stressfaktorer eller traumer i form af f.eks. sygdom hos barnet eller i familien, dødsfald eller konflikter i familien? Har mor eller far været ramt af fødselsdepression eller anden psykisk sygdom?
7. Barnets øvrige barndom. Har barnet nogle særlige udfordringer, som påvirker tilknytningen, eller har der været ydre stressbelastning eller traumer hos barnet, moren eller i familien?
Der kan være SÅ mange faktorer der spiller ind på tilknytningen mellem mor (og far) og barnet, og derfor givet det på ingen måde mening at tale om skyld.
Til gengæld giver det mening at tale om mønstre og om at tilknytningen kan være kommet i ubalance, pga. nogle af de faktorer mor og barn, har mødt i deres liv.
Og det betyder også at det er noget der kan arbejdes med, og rettes op på
Den nedenstående model, er blot én af de måder man kan se tilknytning på, og kan give inspiration til selv at tænke over hvordan man oplever den tilknytning man har til sit barn/teenager, og om der kan være nogle mønstre, som vil være gode at få kigget på.
Hverken underinvolvering eller underinvolvering er sundt for den unges udvikling, og kan være med til at skabe mistrivsel hos både den unge og forældrene..
Gitte
Er det min skyld at mit barn mistrives?
For nogle forældre (og ind i mellem for mig selv), kan snakken om tilknytning, trigge en form for dårlig samvittighed eller skyldfølelse, fordi vi godt ved at tilknytningen mellem os og vores barn, er så vigtig, og vi kan derfor blive bange for at vi ikke gør det godt nok!!
Er man der mon for lidt for sig barn?
Eller er man der for meget?
Har jeg gjort noget forkert, når nu mit barn har det svært?
Den dårlige samvittighed, kan ofte blive forstærket af at mennesker omkring familien, ofte har den holdning, at hvis barnet/den unge mistrives, må det være forældrenes skyld.
Men man kommer ingen vegne med at give skylden til nogen.
Der er ingen tvivl om at tilknytningen og de mønstre barnet har med sig fra relationen til forældrene, er vigtig.
Men alle forældre gør det bedste de kan, for at give deres børn den bedst mulige opvækst
Når noget ind i mellem bliver skævt i tilknytningen mellem mor og barn, skyldes det flere forskellige faktorer:
1. Morens egen opvækst, og de tilknytningsmønstre hun har med sig.
2. Morens indsigt i egne tilknytningsmønstre, og om hun har arbejdet bevidst med dem.
3. Omstændigheder omkring undfangelsen af barnet. Har barnet været ønsket? Er moren sammen med faren? Har moren tidligere mistet et foster eller et barn? Osv.
4. Omstændigheder omkring graviditeten. Har det været en let eller svær graviditet? Har der været ydre stress omkring moren? Har der været indre stress hos moren?
5. Omstændigheder omkring fødslen. Har det været en let eller svær fødsel? Har mor og barn været nødt til at blive adskilt? Har mor eller barn oplevet komplikationer ved fødslen? Osv.
6. Barnets første leveår. Har der været ydre stressfaktorer eller traumer i form af f.eks. sygdom hos barnet eller i familien, dødsfald eller konflikter i familien? Har mor eller far været ramt af fødselsdepression eller anden psykisk sygdom?
7. Barnets øvrige barndom. Har barnet nogle særlige udfordringer, som påvirker tilknytningen, eller har der været ydre stressbelastning eller traumer hos barnet, moren eller i familien?
Der kan være SÅ mange faktorer der spiller ind på tilknytningen mellem mor (og far) og barnet, og derfor givet det på ingen måde mening at tale om skyld.
Til gengæld giver det mening at tale om mønstre og om at tilknytningen kan være kommet i ubalance, pga. nogle af de faktorer mor og barn, har mødt i deres liv.
Og det betyder også at det er noget der kan arbejdes med, og rettes op på
Den nedenstående model, er blot én af de måder man kan se tilknytning på, og kan give inspiration til selv at tænke over hvordan man oplever den tilknytning man har til sit barn/teenager, og om der kan være nogle mønstre, som vil være gode at få kigget på.
Hverken underinvolvering eller underinvolvering er sundt for den unges udvikling, og kan være med til at skabe mistrivsel hos både den unge og forældrene..
Gitte
Ung i Balance er kommerciel partner med VORES By Viborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Ung i Balances på deres hjemmeside.
